Kære beboer og besøgende i boli.nu
Torsdag den 7. maj præsenterede Statsminister Mette Frederiksen regeringens genåbningsplan, fase II. Detailhandlen, herunder storcentre, professionel sport (uden tilskuer), cafeer og restauranter, efterskoler og folkeskolens 6 – 10 klasse får mulighed for at genåbne under kontrollererede og sundhedsforsvarlige forhold og under retningslinjer som udstikkes af sundhedsmyndighederne.
Forsamlingsforbuddet på maksimalt 10 personer fastholdes dog frem til tidligst den 8. juni, 2020. Folketingets partier har dog, som en del af genåbningsfase III, besluttet at øge forsamlingsforbuddet til 30 – 50 personer fra den 8. juni, 2020. Genåbning af landets grænser vil der blive taget stilling til inden den 1. juni 2020.
For boli.nu betyder regeringens udmelding, at vi i indeværende uge forbereder en langsom og kontrolleret genåbning af administrationen i Danmarksgade 81.
Administrationen vil fra den 18. maj 2020 åbne for besøgende i boligbutikken i Danmarksgade 81 efter de oprindelige åbningstider, men med et reduceret personale. Tilsvarende vil der igen være telefonbetjening på boli.nu´s hovednummer indenfor de oprindelige telefontider.
I boligbutikken er der opsat afskærmning ved betjeningsskrankerne, ligesom der opsættes desinficerings sprit og vejledninger om afstand til hinanden samt antal af det maksimale antal besøgende samtidigt i boligbutikken.
Vi henstiller fortsat til at man primært benytter vores mail for henvendelse: info@boli.nu
eller kontakter os på telefon 75 92 48 44 fremfor at møde personlig frem i vores boligbutik.
Teamkontorerne åbner ikke for personlig henvendelse, men afventer boli.nu´s interne fase II. Vi oplever at vores beboere er gode til at benyttet telefonisk kontakt eller mailsystemet til de respektive teamkontorer. Er der behov for at lejer møder op på kontorerne kan dette aftales med teamlederen, men mødet holdes i det fri.
Aktivitetshuset i Sønderparken forbliver tilsvarende nedlukket. Vi afventer klare retningslinjer for genåbning af restaurations- og cafédriften og samtidig vanskeliggøre forsamlingsforbuddet en genåbning af huset. Genåbning af Aktivitetshuset vil blive koordineret med Medborgerhuset i Korskærparken og i dialog med projektchefen for den boligsociale helhedsplan, Boligkontoret i Fredericia og Fredericia Kommune. Genåbning vil først ske, når der er sikkerhed for at dette kan ske kontrolleret og forsvarligt.
boli.nu