Intern og ekstern venteliste
I boli.nu opererer vi med en intern og en ekstern venteliste. Den interne venteliste er for eksisterende boli.nu beboere, der ønsker en anden lejlighed i den samme eller en anden af boli.nu’s afdelinger. Den eksterne venteliste er for ansøgere, der enten bor i en anden boligorganisation eller i andre boliger, der ikke er administreret af boli.nu. For at blive opskrevet på venteliste, skal du betale et opnoteringsgebyr på 250 kr. Herefter betaler du 1 gang om året et ajourføringsgebyr på 125 kr. for at holde din placering på ventelisten ajour.
Bliv på ventelisten
Hvis du ønsker at blive stående på ventelisten og dermed bibeholde din anciennitet, når du har fået en bolig hos boli.nu, kan det sagtens lade sig gøre. Du skal blot meddele boli.nu, at du fortsat ønsker at bibeholde ancienniteten ved at kontakte boli.nu senest 8 dage efter lejeaftalens indgåelse og fremover betale det årlige ajourføringsgebyr på kr. 125,00. Undlader du at meddele boli.nu dine ønsker inden for fristen, mister du din anciennitet og skal på ny betale et opnoteringsgebyr på kr. 250,00 og starte forfra på ventelisten.