Boli.nu har en målsætning om at være det Almene boligselskab i Fredericia, Taulov og Skærbæk, der viser en positiv retning for den bæredygtige udvikling. Vi skal vise vejen, og som Almen boligorganisation ligger det i vores DNA at løfte i flok. Derfor arbejder vi med udvalgte verdensmål for at bidrage vi aktivt i den lokale interessevaretagelse til at nå den danske målsætning om at reducere det samlede CO2- udslip med 70% i 2030.

Verdensmål nr. 3

 

boli.nu skaber en tryg, indbydende og imødekommende ramme for beboere med sociale tiltag for alle. Vi sørger for, at der er stærkt fællesskab og imødekommer de behov, der er. Vi tilbyder et hjem, der er ‘up to date’ og sikrer et sundt indeklima både nu og i fremtiden.

Verdensmål nr. 11

 

Vi udvikler forskelligartede og bæredygtige boliger. Vi sørger aktivt for gennem det lokale samarbejde med kommune og beboer at påvirke byudvikling og boligområder i en positiv retning. Vi er en del af løsningen og ønsker at være en stærk lokal aktør i bæredygtighed med fokus på at påvirke hinandens handlinger i den grønne omstilling.

Verdensmål nr. 12

 

boli.nu har en central rolle i ikke at skabe flere bygninger, end der er behov for og medvirker derigennem til at begrænse tomgang i lejeboligerne. Alle bygninger opføres og renoveres med fokus på bæredygtige produkter og handlinger for at reducere klimaaftrykket.

Verdensmål nr. 13

 

Vi ser den samlede klimaindsats som overliggeren for bæredygtighed. Vi har en klar interesse i at hjælpe vores beboere til at sikre en god ressourcehåndtering og skaber gode rammer for biodiversitet på vores grønne arealer. Vores handlinger afspejler ønsket om ikke at bruge af verdens ressourcer unødigt.

Nyheder fra os