Velkommen hos boli.nu

Når du flytter ind hos boli.nu, vil vi gerne sikre, at du kommer godt fra start.

Som ny lejer modtager du en velkomstmappe, hvor du finder alt det praktiske om din bolig, husleje og kontaktpersoner.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os eller kigge forbi Boligbutikken i Danmarksgade 81.


Husleje

Som beboer hos boli.nu bor du i en almen bolig. Det betyder, at huslejen kun dækker de faktiske udgifter – ingen skal tjene på din bolig. For at gøre betalingen nemmere anbefaler vi, at du tilmelder din husleje til Betalingsservice.

Du modtager det første girokort sammen med din kontrakt, hvor du finder alle oplysninger til tilmelding via din bank eller netbank.


Boligstøtte

Som lejer i en almen bolig kan du muligvis få boligstøtte.

For at være berettiget skal du bo i en bolig med eget køkken.


Der findes to typer:

Boligsikring (for lejere generelt)

Boligydelse (for pensionister)


Du kan selv beregne din boligstøtte på borger.dk

Læs også mere om hvordan du søger boligstøtte her ›


Indflytningssyn

Når du flytter ind, skal der gennemføres et indflytningssyn – som dokumenterer boligens stand ved overtagelsen.

Synet gennemføres senest 14 dage efter indflytningen, og du modtager et link til Lejerportalen, hvor du kan se:

> Billeder fra varmemesterens gennemgang
> Din indflytningsrapport og fejl-/mangelliste
> Relevante dokumenter om ind- og fraflytning

Du har 14 dage fra indflytning til at registrere fejl og mangler på Lejerportalen.

Efter denne frist lukkes adgangen automatisk, og du mister retten til at påtale fejl senere.

Finder du fejl eller mangler, kontakter varmemesteren dig for at aftale en gennemgang.

Mindre, uvæsentlige mangler udbedres normalt ikke – men du hæfter heller ikke for dem ved fraflytning.


Gå til Lejerportalen