Når du flytter fra din bolig hos boli.nu, er der nogle praktiske ting, du skal være opmærksom på.
Her får du et samlet overblik, så din fraflytning går så godt som muligt.
Ved fraflytning gennemfører boli.nu en normalistandsættelse, som omfatter nødvendig malerbehandling af vægge og lofter samt rengøring.
Hvor der er behov, istandsættes også træværk, inventar og gulve for afdelingens regning.
Du betaler selv for normalistandsættelsen, men afdelingen overtager gradvist denne udgift med 1 % pr. måned fra lejemålets start.
Efter 8 år og 4 måneder (100 %) har afdelingen overtaget hele udgiften.
(Ekstraarbejde udover normalistandsættelse)
Du betaler selv for istandsættelse som følge af misligholdelse – det vil sige skader, slid eller manglende vedligeholdelse, som skyldes fejlagtig brug eller uforsvarlig adfærd.
Eksempler kan være ridser, huller, misfarvninger eller manglende rengøring.
Er der opsat eller fjernet skillevægge uden godkendelse, skal de retableres – ellers udføres arbejdet for din regning.
Ekstraordinær rengøring af hårde hvidevarer, inventar, sanitet m.m. betragtes også som misligholdelse.
Se nederst, hvordan du kan undgå det under “Hjælp til en billigere fraflytning.”
Afdelingen afholder udgifter til maling af fodlister, gerigter, karme, lysninger, inventar, radiatorer, rør samt overfladebehandling af parketgulve, døre og skabslåger afholdes af afdelingen, uanset boperiodens længde - medmindre der er tale om misligholdelse.
boli.nu foretager syn af boligen senest 2 uger efter, at vi er blevet bekendt med fraflytningen.
Ved synet udarbejdes en fraflytningsrapport, hvor det fremgår:
hvilke arbejder der udføres som normalistandsættelse
hvilke forhold der skyldes misligholdelse
hvilke udgifter afdelingen dækker.
Du får en kopi af rapporten ved synet eller senest 14 dage efter, hvis du ikke deltager.
Inden 14 dage efter synsdatoen modtager du et overslag over udgifterne.
Den endelige opgørelse sendes senest 1 måned efter modtagelse af sidste håndværkerfaktura.
Din andel kan højst overstige overslaget med 10 %.
Du skal medbringe alle nøgler og nøglebrikker til fraflytningssynet eller aflevere dem forinden.
Hvis der ikke er adgang til boligen, tilkaldes låsesmed – udgiften betales af dig.
Du kan vælge selv at istandsætte lejemålet ved fraflytning. Malerarbejde af væg- og loftflader samt rengøring af boligen skal foretages håndværksmæssigt korrekt og udføres med produkter af godkendt kvalitet (fx Flügger, Sadolin, Beck & Jørgensen).
Når boligen er istandsat, sørger forsyningsselskaberne for aflæsning af vand- og varmeforbruget.
El aflæses automatisk.
Husk selv at melde flytning til forsyningsselskaberne, så aflæsningerne sker korrekt.
Hvis du og den nye lejer aftaler overtagelse af fx skabe, tæpper, persienner eller gardiner, skal der ved synet foreligge en skriftlig aftale underskrevet af begge parter.
Ellers fjernes effekterne for din regning.
Tæpper, der overdrages, skal være rullet sammen ved synet, så gulvet kan besigtiges.
Aftalte effekter, eksempelvis garderobeskabe, må ikke hindre håndværkere i at udføre istandsættelse.
Hvis gulve skal slibes eller lakeres skal evt. overdragne effektter fjernes.
Du kan selv gøre meget for at holde udgifterne nede.
Her er de vigtigste ting at huske:
Du må ikke foretage udspartling af huller i lofter og vægge. Hvis du selv foretager udspartling af huller i loft og vægge, kan det medføre mislighold.
Afkalk blandingsbatterier, fliser, klinker og sanitet.
Rengør hårde hvidevarer både ud- og indvendigt – inkl. filtre i emhætten. Afvask skabsinventar ud- og indvendigt i samtlige skabe.
Afvask vindueskarme, rammer og false (indvendige flader, når vinduet er åbnet) samt eventuelle aftræksventiler.
Afvask døre, karme og gerigter.
Afvask alt øvrigt træværk.
Puds samtlige ruder ud- og indvendigt. S
tøvsug radiatorribber og mellemrum og afvaske front.
Fjern lamper, ledninger i lampeudtag, ledningsclips samt inventar og lignende, som ikke tilhører lejligheden (boli.nu).
Fjern gulvtæpper, tæpperester og tæppetape.
Fjern sandlister (liste mellem fodliste og gulv) undtagen i køkken, hvor listen tilhører lejligheden (boli.nu).
Fjern opsatte klistermærker og lignende.
Sørg for, at terrasse og have/nyttehave fremstår renholdt og vedligeholdt. Husk din afdeling kan have vedtaget havepligtsregler, som skal følges.
Undlad at aflevere affald ved miljøstationerne, som du selv har pligt til at bortskaffe. (Betaling for bortskaffelse med vognmand opkræves af dig.)
Skillevægge: er der i lejemålet nedtaget eller opsat skillevægge uden forudgående tilladelse fra boligorganisationen, skal skillevæggen retableres, ellers vil det blive betragtet som mislighold og blive retableret i forbindelse med istandsættelsen af lejemålet.
Små detaljer kan gøre en stor forskel – både for regningen og for den næste lejer.
Du er altid velkommen til at kontakte boli.nu for råd og vejledning om fraflytning, istandsættelse eller syn.
Vi hjælper gerne, så processen bliver så nem som muligt for dig.